Submit offer Sparring og netværk til økologiske bedrifter
Sparring og netværk til økologiske bedrifter
1. GENERELLE OPLYSNINGER:
Dato: 11 april 2025
Spørgsmål og tilbud rettes til: Claus Mortensen, Head of Business Acceleration – Food & Bio Cluster Denmark
Tlf. nr. og e-mail: 4030 4820
2. PRÆSENTATION AF UDBYDENDE VIRKSOMHED:
Food & Bio Cluster Denmark fungerer som den nationale klynge for fødevarer og bioressourcer i Danmark. Organisationens mål er at samle hele branchen for at fremme innovation og bæredygtig udvikling inden for disse områder.
Med omkring 500 iværksættervirksomheder i deres netværk, og et strategisk fokus på at understøtte iværksættere i kommercialisering af viden, driver Food & Bio Cluster Denmark iværksættermiljøer, acceleratorer og faciliterer samarbejde mellem iværksættere, store virksomheder og investorer.
Food & Bio Cluster Denmark er partner i Danmarks største accelerator Beyond Beta. I øjeblikket deltager ni startups i acceleratoren, hvor de fokuserer på at udvikle løsninger målrettet landmænd, herunder økologiske landmænd.
3. BESKRIVELSE AF OPGAVEN UNDER MARKEDSAFDÆKNING:
Iværksætterne i Food & Bio Cluster Denmarks netværk og i Beyond Beta har brug for at forstå landmændenes behov, udvikle prototyper og gennemføre pilotprojekter og i et så tidligt stadige så muligt samarbejde med landmænd: At involvere landmænd i udviklingsprocessen kan sikre, at løsningen er praktisk anvendelig og opfylder deres behov. Dette kan også skabe en følelse af ejerskab og engagement hos landmændene.
Derfor ønsker Food & Bio Cluster Denmark at samarbejde med en rådgiver der kan:
1) Give sparring til 6-8 startups: Over en periode af op til 2-3 måneder give ad-hoc landbrugsmæssig sparring via telefon, online møder mm. om den konkrete udfordring som iværksætterens løsning menes at løse.
2) Sammen med Food & Bio Cluster Denmark, at etablere en gruppe af 15-20 større økologiske landmænd fordelt på tværs af geografi og bedriftsformer, som vil åbne deres gårde for Beyond Beta startups som ønsker feedback og sparring på deres løsning. Dette skal være bedrifter med nysgerrige landmænd med et entreprenant mindset som Food & Bio Cluster Denmark kan række ud til, i dialog med rådgiveren.
Startups der pt. deltager i Beyond Beta udvikler pt. løsninger indenfor foder, mekanisk og biologisk ukrudtsbekæmpelse, præcisionsjordbrug, staldteknologi, energioptimering mm.
4. OPGAVENS MÅL OG SUCCESKRITERIER:
Mål
· Effektiv sparring til iværksætterne: Iværksætterne modtager konstruktiv og nyttig sparring, der hjælper dem med at forbedre og tilpasse deres løsninger til landmændenes behov og øge chancen for på sigt at lancere en innovativ løsning til erhvervet.
· Netværk etableret: Et netværk af mindst 15 økologiske landmænd er etableret og aktivt engageret i at give feedback til startups ifm. besøg, ERFA gruppemøde eller andet.
Succeskriterier:
· Positive tilbagemeldinger: Landmændene i netværket giver positive tilbagemeldinger om deres oplevelse med at teste og evaluere startups' løsninger.
· Løsninger tilpasset: Startups tilpasser deres løsninger baseret på feedback fra landmændene og viser forbedringer i deres produkter eller tjenester.
· Langsigtet samarbejde: Etablering af langsigtede samarbejder mellem startups og landmænd, der fører til fortsat innovation og udvikling inden for landbruget. Sikre at startups opnår referencer i form af udtalelser, demonstrationsprojekter (med eller uden softfunding) eller første betalende kunde.
5. BUDGET OG TILBUDSSPECIFIKATION:
Budget: 75.000DKK + moms
Dato for afgivelse af tilbud: 28 april kl. 12.00
Vi forventer, at det skriftlige tilbud som minimum indeholder:
• En kort præsentation af tilbudsgiver med angivelse af CVR-nummer og kontaktoplysninger.
• Tilbudsgivers forslag til teamet af rådgivere og et forslag til løsning af opgaven, herunder hvordan opgaven kan give merværdi til tilbudsgivers eksisterende aktiviteter.
• Angivelse af pris og timepris for løsning af opgaven
• Evt. rabat
• Forventet tidsplan
• Evt. forudsætninger for tilbuddet
6. BAGGRUND FOR UDBUD:
Udbyder er underlagt en række krav om god, sund finansforvaltning, herunder dokumentation for at den aftalte pris ved eksterne indkøb er et udtryk for markedsprisen. Dette udbud er et led heri.
Vi understreger at tilbudsgiver alene må give tilbud på den efterspurgte leverance. Ydelser af eksekverende eller implementerende karakter kan ikke godkendes. Det endelige tilbud vælges af udbydende virksomhed ud fra en vurdering af bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet.