Back

Submit offer Specialiseret kompetenceudvikling i salg- og kontraktmæssige forhold indenfor europæiske distributøraftaler.

Specialiseret kompetenceudvikling i salg- og kontraktmæssige forhold indenfor europæiske distributøraftaler.

Titel på udbud:  Salgs- og marketingkompetenceløft

Virksomhedens navn:  CHROMA LAB ApS  /  v. Katrine Roborg Jakobsen

Adresse:  Øresundsvej 58, 1.th, 2300 København, Denmark

CVR nr.: 44935775

Dato: 16.6.2026

Deadline for tilbud: 15.7.2026 

Kontakt:  katsroborg@gmail.com  /  +45 42585054  /  www.chromalabcph.com

 

1.    PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN

CHROMALAB® er et dansk, prisvindende hårfarvebrand grundlagt af farvespecialist og biokemiker Katrine [Efternavn]. Brandet er bygget op omkring Chroma Molecules - semipermanente toning-koncentrater der blandes i kundens egen conditioner for en personaliseret hårfarve på 10 minutter, uden ammoniak eller peroxid.

CHROMALAB® sælger i dag udelukkende via eget webshop (D2C) og er i aktiv dialog med danske retailers, frisørsaloner og distributører i Danmark, Norden og DACH-markedet. I 2026 modtog virksomheden Creator Award ved Formland, Skandinaviens største designmesse, som anerkendelse af produktets nytænkende tilgang til personaliseret hårpleje.

Vi befinder os i en kritisk vækstfase, hvor målet er at gå fra ren D2C til aktivt retail- og distributions nærvær i Danmark og Norden inden udgangen af 2026. Website: www.chromalabcph.com

2.    BESKRIVELSE AF OPGAVEN

CHROMALAB® søger om midler til et salgs- og marketingkompetenceløft med fokus på to konkrete og akutte forretningsbehov:

For det første er vi i aktive salgsdialoger med retail-buyere, frisørsaloner og distributører i Danmark samt DACH. For at lukke disse aftaler professionelt har vi behov for målrettet rådgivning inden for B2B-salg: forhandlingsteknik, kontraktforståelse, præsentationsstruktur og closingmetoder tilpasset beauty- og retailbranchen.

For det andet mangler vi konkret viden om, hvordan salgsfremmende aktiviteter fungerer i praksis: herunder salgsfunnel, CRM-anvendelse, distributørsamarbejde og strukturering af kommercielle aftaler. Denne viden er afgørende for, at vi kan agere professionelt i de samtaler vi allerede er i gang med.

Opgaven ønskes løst gennem en kombination af individuel coaching og struktureret undervisning med handlingsorienterede outputs, med udgangspunkt i CHROMALAB®'s aktuelle pipeline og reelle salgssituationer, ikke generisk salgsteori.

Forventet omfang: 43 timer fordelt over 20 uger.

4.  OPGAVENS MÅL OG SUCCESKRITERIER

Målet er at give grundlæggeren de praktiske salgs- og forhandlingskompetencer der er nødvendige for at lukke igangværende aftaler med retail-partnere, frisørsaloner og distributører i Danmark og DACH.

Succeskriterier:

- Grundlæggeren kan selvstændigt strukturere og gennemføre et professionelt B2B-salgsmøde med retail-buyer eller distributør.

- Grundlæggeren forstår og kan forhandle om kommercielle vilkår: pris, margin, MOQ, eksklusivitet og kontraktbetingelser.

- Der er etableret et funktionelt salgsflow og CRM til tracking af aktive leads og pipeline. Mindst 1 konkret salgsaftale (retail eller distribution) er lukket inden for 3 måneder efter endt rådgivning.

- Grundlæggeren kan selvstændigt tilrettelægge og eksekvere salgsfremmende aktiviteter uden ekstern assistance.

- Opgaven anses for løst, når rådgivningen er afsluttet og ovenstående kompetencer er dokumenteret, enten ved praktisk demonstration, gennemført møde eller lukket aftale.

5.  BUDGET OG TILBUDSSPECIFIKATION

Vi forventer et samlet budget på 43.000 kr. til denne rådgivning og undervisning.

Det skriftlige tilbud skal som minimum indeholde:

-  Dato for afgivelse af tilbud

-  En kort præsentation af tilbudsgiver med CVR-nummer og kontaktoplysninger — gerne med referencer fra tilsvarende opgaver inden for salg, retail eller beauty/lifestyle

-  Tilbudsgivers forslag til løsning af opgaven — herunder metode, format (individuel coaching, workshop eller kombination) og forventet forløb

-  Angivelse af pris for løsning af opgaven

-  Timepris og forventet timeforbrug

-  Eventuel rabat

-  Tidsramme og slutdato, opgaven bør startes inden for 4 uger uger og afsluttes senest i de følgende 20 uger  

-  Eventuelle forbehold for tilbuddet

BAGGRUND FOR UDBUD

Udbyder er underlagt en række krav om god og sund finansforvaltning, herunder dokumentation for at den aftalte pris ved eksterne indkøb er et udtryk for markedsprisen. Dette udbud er et led heri.

Vi understreger, at tilbudsgiver alene må give tilbud på den efterspurgte leverance. Ydelser af eksekverende karakter, herunder direkte salgsudførelse på vegne af CHROMALAB®,  kan ikke godkendes.

Det endelige tilbud vælges ud fra en samlet vurdering af bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet, samt tilbudsgivers relevante erfaring inden for B2B-salg i kreative brancher, retail eller beauty.

Show/hide description

Tenderer

Tenderer's contact person

Offer

Clear

Tender

Tender no.
002549
Budget ex. VAT
43.000,00
Offer deadline
30-08-2026 23.55

Advertiser

Den Erhvervsdrivende Fond Lifestyle & Design Cluster
Birk Centerpark 38
7400 Herning
 
96166200
info@ldcluster.com

Contact person

Birgitte Markussen

Projektleder
Den Erhvervsdrivende Fond Lifestyle & Design Cluster

22767990