Back

Submit offer Kompetenceopbygning inden for spørgsmålsdesign og datastrukturering til trivselsmålinger

Kompetenceopbygning inden for spørgsmålsdesign og datastrukturering til trivselsmålinger

1. GENERELLE OPLYSNINGER

Titel på udbud:   Kompetenceopbygning inden for spørgsmålsdesign og datastrukturering til trivselsmålinger

Virksomhedens navn:   Platformizer ApS

Adresse:   Villavej 31, 7430 Ikast CVR nr.: 44347253

Dato:   25. marts 2026

Tilbudsfrist:   1/5-2026

Spørgsmål rettes til:   Sebastian Dietz, sd@pmz.dk

Indsendelse af tilbud:  

Telefon og e-mail: +45 30 30 08 76, sd@pmz.dk

 

2. PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN

Platformizer ApS er en dansk EdTech-virksomhed, der udvikler og driver en digital platform målrettet erhvervsuddannelser. Platformen har fokus på elevfastholdelse, hvilket understøttes gennem kvalitetssikring af oplæringsperioder, dokumentation af læringsmål og elevbesøg, og løbende trivselmålinger blandt elever under oplæring, med henblik på at styrke elevfastholdelse og sikre en systematisk dialog mellem elev, virksomhed og skole.

Platformizer samarbejder med en bred vifte af erhvervsskoler og dækker på tværs af flere faglige uddannelsesretninger inden for erhvervsuddannelsesfeltet. Virksomhedens mission er at gøre elevtrivsel og fastholdelse datadrevet og handlingsorienteret – til gavn for både elever og uddannelsesinstitutioner.

3. BESKRIVELSE AF OPGAVEN UNDER MARKEDSEVALUERING

Som en del af arbejdet med at sikre elevfastholdelse på uddannelsen, anvender Platformizer i dag et sæt standardiserede spørgsmål til at måle elevtrivsel under oplæring. Disse spørgsmål er udformet på baggrund af praktisk erfaring og løbende dialog med samarbejdende skoler, med fokus på at spørge ind til områder relevant for om eleven fastholdes på uddannelsen, men er ikke forankret i en systematisk faglig og metodisk ramme. Virksomheden ønsker derfor at opbygge intern faglig kompetence på to specifikke områder, med henblik på at professionalisere fundamentet for trivselmålingerne, da de er med til at danne rammen for arbejdet med fastholdelsen. Virkomheden har dyb viden omkring det skolefaglige område, men har mindre faglig ekspertise på det trivselsfaglige felt, og det er her kompetenceudviklingen ønskes. 

Spørgsmålsdesign: Der ønskes kompetenceopbygning inden for metodik vedrørende trivselspørgsmål, der er kalibreret til den enkelte elevtypes faglige og personlige udviklingstrin. Det er væsentligt at spørgsmål hverken virker overvældende eller nedladende, og at der genereres valide svar, der egner sig til kvantitativ databehandling og systematisk analyse, mens der sikres en klar kobling til elevfastholdelse. 

Platformizer vil kunne binde den faglige viden op på en accepteret og velkendt standard for måling af trivsel, og her kunne være tale om enten WHO-5, MCH-SF, COPSOQ, e.l., der alle har en fagligt funderet tilgang til måling af trivsel. Målet er at opbygge kompetencer internt til kontinuert at kunne interere på spørgsmålsdesign, så målinger kan tilpasses nye skoler eller uddannelser med andre elevtyper og aldersgrupper, og samtidig sikre at spørgsmpl forbliver valide. 

Datastrukturering: Der ønskes kompetenceopbygning inden for principper for strukturering og lagring af indsamlede data, med henblik på at muliggøre robust rapportering, trendanalyse og sammenligning på tværs af uddannelsesretninger og samarbejdspartnere. 

Opgaven ønskes løst som et koncentreret rådgivnings- og undervisningsforløb af 1–3 dages varighed, med deltagelse af virksomhedens direktør (Sebastian Dietz) og CTO (Klaus Thuesen). Konsulenten forventes at bidrage med faglig undervisning og konkrete anbefalinger, som teamet efterfølgende selvstændigt kan implementere.

Det forventede output fra forløbet omfatter: (1) et dokumenteret framework til spørgsmålsdesign, som teamet kan anvende til selv at foretage målrettet spørgsmålsdesign fremadrettet; (2) konkrete anbefalinger til datastruktur og -strategi, så data bedst muligt kan benyttes til dataanalyse både på kort sigt for den enkelte skole, og på langt sigt sammen med registerdata.  

4. MÅL OG SUCCESKRITERIER FOR OPGAVEN

Projektets overordnede formål er at sikre, at Platformizers produkt- og ledelsesteam opnår de faglige kompetencer, der er nødvendige for selvstændigt at designe, evaluere og iterere på trivselmålinger samt at etablere en dokumenteret strategi for dataindsamling og -behandling med henblik på analyse. Opgaven betragtes som rådgivende og uddannende af karakter.

Projektet betragtes som succesfuldt gennemført, når følgende kriterier er opfyldt:

1. Teamet kan selvstændigt og fagligt foretage og begrunde designvalget bag hvert enkelt trivselspørgsmål – herunder hensyntagen til elevens udviklingstrin, spørgsmålets validitet og den kognitive belastning for respondenten.

2. Der foreligger et framework med dokumenteret rationale for designvalg, som kan fungere som intern reference ved fremtidige iterationer. Frameworket bliver en håndbog til fremtidigt arbejde med spørgsmålsdesign, tilpasset elevtyper eller grupper. Frameworket indeholder ikke deciderede spørgsmål, men berører relevante områder, der skal tages stilling til, i forhold til spørgsmålsdesign.

3. Der foreligger en datahåndteringsstrategi, som beskriver principper for dataindsamling, lagringsstruktur og databehandling /analyse – med faglig begrundelse for alle centrale valg.

4. Teamet kan anvende den tilegnede metodologi selvstændigt ved fremtidige opdateringer af trivselmålingerne, uden behov for yderligere ekstern bistand.

Forløbet forventes afsluttet inden for 6 måneder fra kontraktindgåelse.

5. BUDGET OG SPECIFIKATION AF TILBUD

Vi forventer, at et skriftligt tilbud som minimum indeholder: Dato for tilbudsafgivelse – En kort præsentation af tilbudsgiver med CVR-nummer og kontaktoplysninger, samt referencer og erfaring inden for relevante fagområder – Tilbudsgivers forslag til løsning af opgaven – Prisspecifikation for opgavens udførelse – Eventuel rabat – Tidsramme og slutdato – Betingelser for tilbuddet, såfremt dette er relevant. 

Budgetrammen for projektet er DKK 40.000. plus moms 

6. BAGGRUND FOR UDBUDDET

Beyond Beta er underlagt en række krav om sund og gennemsigtig økonomisk forvaltning, herunder dokumentation for, at den aftalte pris for eksterne køb er udtryk for markedsprisen. Nærværende udbud er en del af opfyldelsen af disse krav. Vi gør opmærksom på, at tilbudsgiver udelukkende må afgive tilbud på den efterspurgte opgave. Ydelser af udførende eller implementerende karakter kan ikke godkendes. Det vindende tilbud vælges på baggrund af en samlet vurdering af bedste forhold mellem pris og kvalitet.

 

Show/hide description

Tenderer

Tenderer's contact person

Offer

Clear

Tender

Tender no.
002275
Budget ex. VAT
40.000,00
Offer deadline
01-05-2026 14.55

Advertiser

Danish Life Science Cluster
Lersø Parkallé 101
2100 København Ø
 
31778078
info@danishlifesciencecluster.dk

Contact person

Julie Justi Andreasen

Projektleder
Danish Life Science Cluster

26207656