Submit offer Strategisk rådgivningsforløb om kapitalrejsning, VC'er, family offices og struktureret investor outreach
Strategisk rådgivningsforløb om kapitalrejsning, VC'er, family offices og struktureret investor outreach
Template for the Task Description
A good Task Description must include the following:
1. GENERAL INFORMATION:
Titel of tender: Strategisk rådgivningsforløb om kapitalrejsning, VC'er, family offices og struktureret investor outreach
Your company’s name: NeoCare Nordic ApS
Address: c/o Republikken, Vesterbrogade 26, 1620 København V, Danmark
CVR nr.: 43707795
Date: 27.02.2026
Deadline for tender: 13.03.2026 kl. 12:00 (CET)
For further questions, contact info: Kristine Buccoliero, CEO / Co-founder
Upload of tender info: Tilbud fremsendes elektronisk som PDF via link
Phone and e-mail: +45 61 66 99 09 / info@neocarenordic.com
2. PRESENTATION OF COMPANY:
NeoCare Nordic ApS er en dansk medtech virksomhed, der udvikler innovative løsninger til neonatalafdelinger (NICU), herunder CareFold®, som understøtter skånsom håndtering, positionering og arbejdsgange i neonatal pleje. Virksomheden arbejder i krydsfeltet mellem klinisk behov, design og praktisk implementerbarhed og har fokus på at skabe dokumenterbare forbedringer i daglig klinisk praksis.
Webside: https://www.neocarenordic.com/
3. DESCRIPTION OF THE TASK UNDER MARKET EVALUATION:
NeoCare Nordic ApS ønsker tilbud på et rådgivningsforløb på 3 måneder med fokus på at opbygge interne kompetencer og beslutningsgrundlag i relation til kapitalrejsning. Forløbet skal være strategisk og kompetenceopbyggende og må ikke bestå af udførende fundraisingarbejde på vegne af virksomheden.
Rådgivningen skal som minimum adressere følgende områder:
· Øgede kompetencer inden for kapitalrejsning - herunder procesforståelse, readiness, investordialog og prioritering.
· Øget forståelse for relevante investortyper - særligt venturefonde (VC'er) og family offices - inklusive forskelle i mandat, investeringshorisont, beslutningsproces og forventninger.
· Rådgivning, der sikrer struktureret outreach og dialog - herunder prioritering af investorsegmenter, kontaktstrategi, cadence, mødeforberedelse, opfølgning og pipeline disciplin.
· Kompetenceopbygning i term sheets - herunder forståelse for centrale kommercielle og strukturelle elementer (fx valuation, dilution, liquidation preference, pro rata, governance, milestones mv.) på et strategisk niveau.
Forventede leveranceelementer (kan foreslås forbedret af tilbudsgiver):
· Indledende behovs- og modenhedsvurdering (kapitalrejsnings-readiness) med prioriterede udviklingsområder.
· Kortlægning af relevante investorprofiler (VC / family office) og forslag til segmenteringskriterier for NeoCare Nordic.
· Forslag til struktureret outreach-framework (proces, roller, pipeline styring, opfølgningslogik, mødeflow og rapportering).
· Sparring på investordialog og mødeforberedelse, herunder typiske spørgsmål og forventninger fra investorer.
· Praktisk gennemgang og forklaring af term sheet-struktur og nøglebegreber (ikke juridisk rådgivning).
· Afsluttende opsamling med anbefalet næste skridt-plan og intern arbejdsmodel for det videre kapitalrejsningsarbejde.
Det er vigtigt, at tilbuddet klart afgrænser rådgivning (kompetenceudvikling og strategisk sparring) fra udførende opgaver såsom direkte fundraising-eksekvering, juridisk dokumentudarbejdelse, revisionsydelser eller regulatorisk rådgivning.
4. TASK OBJECTIVES AND SUCCESS CRITERIA:
Målet med opgaven er at styrke NeoCare Nordic ApS' evne til at planlægge og gennemføre en professionel kapitalrejsningsproces med højere kvalitet i prioritering, dialog og beslutningstagning.
Opgaven anses som løst tilfredsstillende, når følgende er opnået og dokumenteret:
· Virksomheden har fået et tydeligt og anvendeligt overblik over forskelle mellem relevante VC'er og family offices samt deres typiske investeringslogikker.
· Der foreligger et struktureret outreach- og dialogframework, som NeoCare Nordic kan anvende internt efter rådgivningsforløbets afslutning.
· Ledelsen har opnået styrket forståelse for centrale term sheet-elementer og kan identificere væsentlige kommercielle implikationer og relevante spørgsmål til juridisk rådgiver.
· Der er gennemført et rådgivningsforløb med klare møder, delmål og afsluttende opsamling, således at kompetenceoverførslen kan dokumenteres.
· Tilbudsgiver har leveret rådgivning på strategisk niveau og ikke udført implementerings- eller eksekveringsopgaver, der ligger uden for udbuddets formål.
Det er en fordel, hvis tilbudsgiver beskriver konkrete metoder til kvalitetssikring, kompetenceoverførsel og dokumentation af fremdrift gennem forløbet.
5. BUDGET OG SPECIFICATION OF AN OFFER:
Økonomisk ramme og varighed for opgaven:
· Maksimalt budget: DKK 80.000 ekskl. moms.
· Varighed: 3 måneder fra opstartsdato.
· Forventet opstart: Hurtigst muligt efter valg af leverandør og aftaleindgåelse.
Vi forventer, at et skriftligt tilbud som minimum indeholder:
· Dato for afgivelse af tilbud.
· Kort præsentation af tilbudsgiver inkl. CVR nr., kontaktoplysninger, relevante referencer og erfaring med kapitalrejsning / investor relations / strategisk finansieringsrådgivning.
· Tilbudsgivers forslag til løsning af opgaven, herunder metode, arbejdsform, mødestruktur og forventede leverancer.
· Specificeret pris for løsning af opgaven (fast pris og/eller timeestimat), inkl. tydelig angivelse af hvad der er inkluderet og ekskluderet.
· Eventuel rabat, hvis relevant.
· Tidsplan for gennemførelse, inkl. forventet start og slutdato for 3-måneders forløbet.
· Eventuelle betingelser for tilbuddet.
Tilbuddet må ikke overstige den angivne økonomiske ramme uden forudgående skriftlig accept.
6. BACKGROUND FOR THE TENDER:
NeoCare Nordic ApS er underlagt krav om god og sund økonomistyring, herunder dokumentation for at aftalt pris for eksterne køb afspejler markedsprisen. Dette udbud indgår som en del af denne dokumentation.
Vi understreger, at tilbudsgiver alene skal afgive tilbud på den efterspurgte rådgivningsopgave. Ydelser af udførende eller implementerende karakter kan ikke godkendes inden for denne ramme.
Det vindende tilbud vælges på baggrund af en samlet vurdering af bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet, herunder relevans af metode, erfaring med kapitalrejsning i vækstvirksomheder og evne til konkret kompetenceopbygning.