Submit offer Kompetenceopbygning inden for kommerciel strategi, salgsledelse og konvertering
Kompetenceopbygning inden for kommerciel strategi, salgsledelse og konvertering
1. GENERELLE OPLYSNINGER
Titel på udbud: Kompetenceopbygning inden for kommerciel strategi, salgsledelse og konvertering
Virksomhedens navn: Platformizer ApS
Adresse: Villavej 31, 7430 Ikast
CVR nr.: 44347253
Dato: 25. marts 2026
Tilbudsfrist: 1/5-2026
Spørgsmål rettes til: Sebastian Dietz, sd@pmz.dk
Indsendelse af tilbud: sd@pmz.dk
Telefon og e-mail: sd@pmz.dk, +45 30 30 08 76
2. PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN
Platformizer ApS er en dansk EdTech-virksomhed, der udvikler og driver en digital platform målrettet erhvervsuddannelser. Platformen understøtter løbende trivselsmålinger blandt elever under oplæring og giver skoler og virksomheder et systematisk overblik over elevtrivsel med henblik på at styrke fastholdelse.
Platformizer befinder sig i en kommerciel udviklingsfase, hvor produktet er etableret, og samarbejdet med de første erhvervsskoler er i gang. Virksomheden ønsker nu at professionalisere sit salgs- og kommunikationsfundament for at skalere partnerbasen og styrke konverteringen af indkomne leads frem mod 2027.
3. BESKRIVELSE AF OPGAVEN
Platformizer har i dag ikke et systematiseret kommercielt fundament. Salgsprocessen er ikke struktureret, hvilket medfører at meget af salgsarbejdet er repetitivt, og at kommunikationen over for potentielle kunder og partnere ikke er konsistent. Virksomheden ønsker konsulentbistand til at opbygge dette fundament inden for rammerne af et kompetenceopbygningsforløb, så direktionen efterfølgende selvstændigt kan forvalte og videreudvikle indsatsen.
Opgaven afvikles som et sparrings- og undervisningsforløb med deltagelse af virksomhedens direktør. Konsulenten forventes at have særlig erfaring med go-to-market, B2B-salgsstrategi og kommerciel opbygning i tidlig-fase-virksomheder. Forløbet tilrettelægges som 2-4 strukturerede arbejdssessioner kombineret med skriftlige leverancer, der samlet udgør et anvendeligt kommercielt fundament.
Kompetenceopbygningen skal dække følgende to områder:
Salgsstrategi og salgsproces: Der ønskes kompetenceopbygning i udarbejdelse af en struktureret salgsproces med definerede pipelinefaser og en Value Proposition Canvas. Som del heraf indgår en overordnet kortlægning af primære købersegmenter, deres beslutningsgange samt centrale pains og gains – med henblik på at understøtte en konsistent og fagligt funderet salgsdialog.
Leads- og konverteringsstrategi: Der ønskes kompetenceopbygning i strukturering af inbound leadhåndtering og kvalificering, kortlægning af kunderejsen med identifikation af nøgle-touchpoints samt etablering af et KPI-framework til måling af kommerciel performance (herunder MQL → SQL → Demo → Win Rate).
Det forventede output fra forløbet omfatter: (1) en dokumenteret salgsproces med pipelinestruktur og integreret segmenteringsgrundlag; samt (2) et KPI-framework og en kunderejsekortlægning med anbefalinger til prioriterede touchpoints.
4. MÅL OG SUCCESKRITERIER FOR OPGAVEN
Projektets overordnede formål er at sikre, at Platformizers direktion opnår den faglige viden og de værktøjer, der er nødvendige for selvstændigt at drive og videreudvikle virksomhedens kommercielle indsats. Forløbet er af rådgivende og uddannende karakter – implementeringen foretages af Platformizers eget team.
Projektet betragtes som succesfuldt gennemført, når følgende kriterier er opfyldt:
1. Der foreligger en dokumenteret salgsproces med definerede pipelinefaser og en Value Proposition Canvas, som gør det muligt for teamet at føre en konsistent og fagligt funderet salgsdialog. Som del heraf er de primære købersegmenter kortlagt med beslutningsgange og centrale pains og gains, og dette grundlag kan anvendes aktivt i salgsdialogen.
2. Der foreligger en kortlægning af kunderejsen med identifikation af nøgletouchpoints og en anbefaling til, hvilke touchpoints Platformizer bør prioritere i det næste udviklingsstadie.
3. Der foreligger et KPI-framework med målepunkter for kommerciel performance, som gør det muligt for teamet at følge konverteringsprogression fra første kontakt til lukket aftale og løbende justere indsatsen på baggrund af data.
Forløbet forventes afsluttet inden for 4 måneder fra kontraktindgåelse.
5. BUDGET OG SPECIFIKATION AF TILBUD
Vi forventer, at et skriftligt tilbud som minimum indeholder: Dato for tilbudsafgivelse – En kort præsentation af tilbudsgiver med CVR-nummer og kontaktoplysninger, samt referencer og erfaring inden for relevante fagområder – Tilbudsgivers forslag til løsning af opgaven – Prisspecifikation for opgavens udførelse – Eventuel rabat – Tidsramme og slutdato – Betingelser for tilbuddet, såfremt dette er relevant.
Budgetrammen for projektet er DKK 40.000. ekskl. moms
6. BAGGRUND FOR UDBUDDET
Beyond Beta er underlagt en række krav om sund og gennemsigtig økonomisk forvaltning, herunder dokumentation for, at den aftalte pris for eksterne køb er udtryk for markedsprisen. Nærværende udbud er en del af opfyldelsen af disse krav. Vi gør opmærksom på, at tilbudsgiver udelukkende må afgive tilbud på den efterspurgte opgave. Ydelser af udførende eller implementerende karakter kan ikke godkendes. Det vindende tilbud vælges på baggrund af en samlet vurdering af bedste forhold mellem pris og kvalitet.