Back

Submit offer Cybersecurity for startups workshop

Cybersecurity for startups workshop

1. GENERELLE OPLYSNINGER: 

Dato: 10-03-2026

Spørgsmål og tilbud rettes til:  Jeppe Icedor Petersen eller Anne Neerup Handlos

Tlf. nr. og e-mail: 5213 1544 / jeppe@censec.dk eller 3010 8081 / ah@ehhs.dk 

 

2. PRÆSENTATION AF UDBYDENDE VIRKSOMHED: 

Beyond Beta er et nationalt accelerator- og udviklingsprogram, der har til formål at styrke vækstiværksættere i Danmark ved at give dem hurtig og effektiv adgang til viden, netværk, forretningsudvikling og investormuligheder. Programmet fungerer som en tidlig lærings- og kompetenceplatform, der hjælper startups med at omdanne idéer til skalerbare forretninger, forbedre markedsforståelse og tiltrække relevant kapital. Det bygger på et samarbejde mellem danske Erhvervshuse, branchens klyngeorganisationer, Accelerace og flere private partnere, og understøttes af offentlige og EU-midler. Beyond Beta fokuserer på at accelerere læringshastigheden hos deltagende virksomheder og beregnes at engagere flere hundrede iværksættere i hele landet indenfor projektets løbetid (til forventet afslutning ultimo 2026).

 

Yderligere information kan findes på www.beyondbeta.dk

 

3. BESKRIVELSE AF OPGAVEN UNDER MARKEDSAFDÆKNING: 

Opgaven omfatter planlægning, gennemførelse og facilitering af en målrettet workshop om cybersecurity med særligt fokus på startups og tidlige vækstvirksomheder. Workshoppen skal give deltagerne en grundlæggende og praksisnær forståelse af centrale cybersikkerhedsrisici, trusler og best practices, som er relevante for virksomheder i en tidlig udviklingsfase.

Workshoppen skal tage udgangspunkt i de udfordringer, startups typisk står overfor, herunder begrænsede ressourcer, hurtig skalering, brug af cloud-tjenester, afhængighed af tredjepartsleverandører samt håndtering af følsomme data og immaterielle rettigheder. Indholdet skal være ikke-teknisk eller let teknisk, således at det er tilgængeligt for både tekniske og ikke-tekniske profiler.

Opgaven forventes som minimum at omfatte følgende leverancer:

 

·       Forberedelse af workshopindhold baseret på dialog om målgruppe, modenhed og typiske risikoscenarier for startups

·       Gennemførelse af en interaktiv workshop i 2026 (fysisk eller online) med oplæg, cases og dialogbaserede øvelser

·       Introduktion til centrale begreber inden for cybersecurity, herunder trusselsbilleder, angrebstyper og risikostyring

·       Gennemgang af typiske cybertrusler rettet mod startups, fx phishing, ransomware, kompromitterede login-oplysninger og supply chain-risici

·       Præsentation af konkrete eksempler og cases fra startup- og SMV-miljøet

·       Praktiske øvelser eller scenarier, der styrker deltagernes evne til at identificere sårbarheder og prioritere sikkerhedstiltag

·       Introduktion til grundlæggende principper for “security by design” og god cybersikkerhedshygiejne

·       Formidling af anbefalinger og handlingsorienterede next steps, der kan understøtte startup-virksomheders videre arbejde med cybersikkerhed

·       Eventuelt kort opsamlende materiale eller anbefalinger efter workshoppen

 

Workshoppen skal have karakter af kompetenceudvikling og vidensopbygning og må ikke omfatte egentlig implementering af tekniske sikkerhedsløsninger, penetrationstest, compliance-arbejde eller andre aktiviteter, der går ud over forundersøgelse og opkvalificering.

 

4. OPGAVENS MÅL OG SUCCESKRITERIER: 

Formålet med opgaven er at styrke startup-virksomheders viden om cybersikkerhed og give deltagerne et solidt grundlag for at træffe informerede beslutninger om sikkerhed i takt med virksomhedens udvikling og skalering.

 

Opgaven vurderes som succesfuldt løst, når:

·       Deltagerne har opnået en grundlæggende forståelse af centrale cybersikkerhedstrusler og risici for startups

·       Deltagerne kan identificere typiske sårbarheder i deres egen virksomhed og forretningsmodel

·       Deltagerne har fået konkrete og realistiske anbefalinger til, hvordan cybersikkerhed kan prioriteres tidligt i virksomhedens livscyklus

·       Workshoppen har øget deltagernes bevidsthed om sammenhængen mellem cybersikkerhed, forretning, tillid og skalerbarhed

·       Workshoppen er gennemført i et format, der understøtter aktiv deltagelse, dialog og erfaringsudveksling

 

5. BUDGET OG TILBUDSSPECIFIKATION: 

Budget; 35.000 ekskl. moms

Vi forventer, at det skriftlige tilbud som minimum indeholder: 

• Dato for afgivelse af tilbud 

• En kort præsentation af tilbudsgiver med angivelse af CVR-nummer og kontaktoplysninger.

• Tilbudsgivers forslag til løsning af opgaven 

• Angivelse af pris for løsning af opgaven 

• Evt. rabat 

• Forventet tidsplan 

• Evt. forudsætninger for tilbuddet 

 

6. BAGGRUND FOR UDBUD: 

Udbyder er underlagt en række krav om god, sund finansforvaltning, herunder dokumentation for at den aftalte pris ved eksterne indkøb er et udtryk for markedsprisen. Dette udbud er et led heri. 

Vi understreger at tilbudsgiver alene må give tilbud på den efterspurgte leverance. Ydelser af eksekverende eller implementerende karakter kan ikke godkendes. Det endelige tilbud vælges af udbydende virksomhed ud fra en vurdering af bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet.

 

 

Show/hide description

Tenderer

Tenderer's contact person

Offer

Clear

Tender

Tender no.
002209
Budget ex. VAT
35.000,00
Offer deadline
31-03-2026 23.45

Advertiser

Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark (CenSec)
Gravene 2, 1 TH
8800 Viborg
 
61731545
info@censec.dk

Contact person

Jeppe Icedor Petersen

Innovation Project Manager
Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark (CenSec)

52131544